Loftisolering

Husets vigtigste klimaskærm

Det er vigtigt at dit hjem er ordentlig isoleret fra top til bund. Varme stiger naturligt opad og derfor er det vigtigste sted at begynde på loftet, efterfølgende kan du begynde at kigge på om vægge og gulve er tilstrækkeligt isolerede. En effektiv isolering af husets skal, kan bidrage til en solid besparelse på din varmeregning.

Foruden at holde på varmen i de kolde måneder hjælper loftisoleringen også med at holde varmen ude i sommerperioden.

Ældre huse er ofte udsat for angreb af skimmelsvamp oftest som følge af kondens og fugt fra utætte sprækker og manglende isolering. Effektiv isolering af loft og vægge mindsker betydeligt risikoen for at der udvikles kondens i husets konstruktioner.

Din løsning

Der kan være stor forskel på loftkonstruktioners kvalitet og opbygning. Energi Isolering indhenter derfor altid nødvendig information før arbejdet påbegyndes, f.eks. ved at en af vores opmålere besøger huset før der indgåes en aftale om arbejdet. På den måde sikrer vi både at kvaliteten på det arbejde som vi udfører er i top, men vi sikrer også dig som kunde mod at der kommer ubehagelige ekstraregninger på uforudsete materialer og lønninger.

Vi sætter os grundigt ind i din eksisterende isoleringsløsning, bl.a. dampspærforhold, således at du opnår den helt perfekte løsning.

Nogle af de øvrige tjek som udføres inden indblæsningsarbejdet påbegyndes, er om der kan ske korrekt ventilering efter at arbejdet er udført, eksempelvis ved montering af plader ved spærfoden. Ligeledes tages der højde for om der er behov for at øge loftslemmen så isoleringen ikke falder ned ved denne.

Hvis du som kunde ønsker at bevare din gangbro efter at isoleringshøjden er hævet, er vi også behjælpelige med instruktioner og mål til dette, hvis du da ikke helt overlader opgaven til os.

Arbejdsgang

  • Vores opmåler kommer forbi og sikrer sig at husets konstruktion tillader at loftet isoleres og hvilke materialer der er behov for. I fællesskab med kunden besluttes hvilket produkt loftet isoleres med. Til slut udarbejder opmåleren et tilbud på hele opgaven.
  • Når kunden har besluttet sig for at arbejdet skal udføres, ringer vi og aftaler tid med kunden. Det tager mellem 4 og 10 timer at udføre arbejdet på et almindeligt parcelhus, afhængig af husets størrelse og konstruktion.
  • Isolatøren ankommer til adressen og påbegynder forberedelserne til arbejdet. Her kræves det at der er adgang til mindst 2 seperate stikkontakter (på forskellige sikringer) med almindelig 230 volt strømforsyning, og i nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med en tredje. Der dækkes af med plastik så resten af huset ikke bliver generet af støv fra arbejdet.
  • Loftslem og gangbro hæves hvis dette er aftalt med kunden. Der monteres stop ved tagfoden hvis dette er nødvendigt for at holde på isoleringen.
  • Isoleringen blæses ind på loftet via slanger fra vores bil eller trailer. Altså ingen isoleringsmaterialer som skal slæbes gennem huset.
  • Slutteligt rydder isolatøren naturligvis op efter sig selv.