Krybekælder
Træt af kolde gulve og frysende fødder?
Mange ældre huse er opført med en såkaldt krybekælder, altså et tomrum under husets gulv. Kulden fra jorden har altså mulighed for at stige direkte op i huset, hvilket resulterer i ubehageligt kolde gulve.
Måske trænger din krybekælder til en omgang isolering.
Isolering af en krybekælder er en særlig udfordring for isolatøren. Ikke nok med at der ofte er meget lidt plads at arbejde på, der skal også tænkes på den tekniske konstruktion, da de fleste krybekældre har direkte adgang til jorden, og dermed fugt. Derfor er det vigtigt, at huset og området omkring huset generelt er tørt. Der må ikke være observeret fugtskjolder på soklen eller facademuren, indvendig på vægge eller gulve. Tilbagevendende lugt af mug og ophobninger i afløbssystemet ved kraftige regnskyl og tøbrud er ting man skal være meget opmærksomme på inden isolering af krybekælderen.
Da de fleste gasser og dampe stiger stiger opad er det ekstra vigtigt at isoleringsmaterialer under gulvet er miljø- og sundhedsvenlige. Energi Isolering anvender udelukkende borfri isoleringmaterialer så jeres hus ikke bliver sundhedsskadeligt at opholde sig i.
Arbejdsgang
- Vores opmåler kommer forbi og sikrer sig at husets konstruktion tillader at krybekælderen isoleres og hvilke materialer der er behov for. Til slut udarbejder opmåleren et tilbud på hele opgaven.
- Når kunden har besluttet sig for at arbejdet skal udføres, ringer vi og aftaler tid med kunden.
- Isolatøren ankommer til adressen og påbegynder forberedelserne til arbejdet. Her kræves det at der er adgang til almindelig 230 volt strømforsyning og i nogle tilfælde flere stikkontakter på seperate sikringsgrupper.
- Isolatøren påbegynder arbejdet med krybekælderen.
- Efter endt arbejde rydder isolatøren op efter sig igen. Da isoleringsgranulat er et "levende" materiale, kan det ske at der vil ligge en smule isoleringsmateriale tilbage omkring huset selv efter oprydningen.