Energi Isolering kan kontaktes på
tlf. 7020 3639 - post@energi-isolering.dk

Loftisolering



Der kan være stor forskel på eksisterende loftkonstruktioners kvalitet og opbygning, derfor sikrer Energi Isolering sig altid de nødvendige informationer før arbejdet påbegyndes, f.eks. ved at en af vores opmålere besøger huset før der indgåes en aftale om arbejdet. På den måde sikrer vi både at kvaliteten på det arbejde som vi udfører er i top, men vi sikrer også dig som kunde mod at der kommer ubehagelige ekstraregninger på uforudsete materialer og lønninger.

Vi sætter os grundigt ind i din eksisterende isoleringsløsning, bl.a. dampspærforhold, således at du opnår den helt perfekte løsning.

Nogle af de øvrige tjek som udføres inden indblæsningsarbejdet påbegyndes, er om der kan ske korrekt ventilering efter at arbejdet er udført, eksempelvis ved montering af plader ved spærfoden. Ligeledes tages der højde for om der er behov for at øge loftslemmen så papirisoleringen ikke falder ned ved denne.

Hvis du som kunde ønsker at bevare din gangbro efter at isoleringshøjden er hævet, er vi også behjælpelige med instruktioner og mål til dette, hvis du da ikke helt overlader opgaven til os.


Arbejdsgang

  • Vores opmåler kommer forbi og sikrer sig at husets konstruktion tillader at loftet isoleres og hvilke materialer der er behov for. I fællesskab med kunden besluttes hvilket produkt loftet isoleres med. Til slut udarbejder opmåleren et tilbud på hele opgaven.
  • Når kunden har besluttet sig for at arbejdet skal udføres, ringer vi og aftaler tid med kunden. Det tager mellem 4 og 10 timer at udføre arbejdet på et almindeligt parcelhus, afhængig af husets størrelse og konstruktion.
  • Isolatøren ankommer til adressen og påbegynder forberedelserne til arbejdet. Her kræves det at der er adgang til mindst 2 seperate stikkontakter (på forskellige sikringer) med almindelig 230 volt strømforsyning, og i nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med en tredje. Der dækkes af med plastik så resten af huset ikke bliver generet af støv fra arbejdet.
  • Loftslem og gangbro hæves hvis dette er aftalt med kunden. Der monteres stop ved tagfoden hvis dette er nødvendigt for at holde på isoleringen.
  • Isoleringen blæses ind på loftet via slanger fra vores bil eller trailer. Altså ingen isoleringsmaterialer som skal slæbes gennem huset.
  • Slutteligt rydder isolatøren naturligvis op efter sig selv.



Til loftisolering tilbyder vi følgende produkter